hvad hjertet er fuldt af

Ihh jeg har SÅ meget at fortælle, at jeg slet ikke har haft tid til at fortælle det endnu.

I forgårs havde vi besøg af tante Sabrina. Det var super hyggeligt, og rigtig rart at se hende igen. Hun vil flytte langt væk fra os, det forstår jeg jo slet ikke, men mine forældre siger at det bare betyder at vi bliver nød til at tage til Jylland lidt oftere end vi allerede gør. Det forstår jeg nu ikke noget af, for jeg har aldrig været i det der Jylland noget. Måske er det sådan et sted med bjerge, lige som dengang vi var på ferie med faster, onkel, fætter, farmor og farfar?

Det ender med at alle mine "tanter" bor i jylland... Måske er det bare sådan et sted man flytter til når man er blevet tante?

Så skal mor måske også flytte derover, hun er jo også en tante.... Mon hun så tager far og mig med?

Heldigvis var det meget mindre kompliceret i går, der skulle vi se heeele min mors familie. Hun siger godt nok at der er endnu flere i familien, men det tror jeg ikke på, for man kan da ikke være flere end vi var der?

Heldigvis syntes de allesammen at jeg var noget så sød, så mors kusine Johanne gik en lang tur med mig ud at se på natur. Jeg ved bare ikke hvorfor, det var jo bare grønt. næe nej, det var altså nooget sjovere at kigge på min egen hånd.

Konfirmanden, der også var en af min mors mange kusiner, holdt mig også. Det er rart at de allesammen forstår hvor ufattelig vigtig jeg er. Det er nogle meget kloge mennesker, det er det.

På vejen hjem mødte vi nogle meget mindre kloge mennesker, de kom ind i toget lige før vi skulle af. De forstod slet slet ikke at der ikke var plads til ret mange, så de maste sig ind omkring min barnevogn, så jeg blev helt forvirret, og så råbte de højt. De råbte "FCK, FCK" meget meget højt. Jeg ved ikke hvad det betyder, men jeg ved at det er noget farligt noget, så jeg blev rigtig ked af det. Så begyndte jeg at græde, hvilket jeg ellers kun gør meget sjældent. Heldigvis var der også nogle søde mennesker, bl.a. en sød lyshåret kvinde, og de bad dem der råbte om at dæmpe sig lidt, fordi jeg blev ked af det. Min mor sagde også noget til dem, og så holdt de op med at råbe. Jeg var nu stadig lidt bange, men jeg glemte det igen, da jeg opdagede at hende den lyshårede snakkede med mig, og var meget charmerende. Jeg kan altså bare godt li lyshårede kvinder.

Og når vi nu snakker om lyshårede kvinder, så havde vi også en sådan på besøg i dag.

Hun er noget helt særligt for mig, for det var hende der fortalte mor at hun var gravid. Om natten mens hun sov her, listede jeg ind i hendes drøm, og fortalte om mig. Det fortalte hun mor om morgenen, og et par dage efter var det at mor og far fandt ud af at jeg eksisterede. Tænk at de slet ikke vidste det endnu.

Men nu i dag kom hun så på besøg igen. Hun spillede også på klaver for mig, hvilket var rigtig sjovt og hyggeligt. Hun spiller på et klaver, som jeg syntes det skal spilles, ikke ligesom mor, der bare klimter på et par tangenter.

Mors fætter Mads tog sig også en pause fra opgaverne, og kom ned og sagde dav til os allesammen, og så drak vi allesammen te og kaffe og spiste ananas, bananer og cookies (dvs. jeg fik nu kun lidt banan)

Bagefter kom farmor på besøg. Hun havde savnet mig tror jeg. så vi gik hele vejen rundt om Damhussøen, og jeg sov kun lidt til sidst. På vejen så vi masser af gæslinger, men jeg forstår nu ikke hvorfor de var så betaget af dem, når nu jeg var med.

Men nu savner jeg at lege med min mor i drømmeland, og vil lade hende sove, så hun kan komme herhen og underholde mig.