Tuesday, August 28, 2007

Knuthenborg


Hejsa alle mine trofaste læsere.


Det bliver lige et kort allo fra mig, for klokken er mange, og jeg vil gerne have at min mor snart kommer op og sover sammen med mig.

I dag har vi været i Knuthenborg park, sammen med farmor, og Michael. Det var sjovt kan i tro, men jeg tror nu at de andre var dem der hyggede sig mest, men Michael gav mig en fin tiger bamse, som passer til min sutteholder. Vi så tigre, stribraer, gnuer, okser, giraffer, aber, lemurer og en masse andre dyr jeg ikke lige kan huske lige nu.

Da vi havde kørt rundt i lang tid, og vi var blevet alt for gennemvarme af at sidde i bilen, så gik vi ind og spiste mad, men de havde ikke noget jeg kunne få, så jeg fik bare lidt brød og en agurk. Så skete det forfærdelige, for jeg havde ikke rigtig sovet endnu, og på det tidspunkt plejer jeg at have sovet i i hvert fald 2 timer; at mor og far opdagede at de havde glemt sutteflasken.

Heldigvis har jeg en god farmor, der straks tog sin vandflaske frem og gav mig en masse vand. Så sov jeg ellers. Derfor ved jeg heller ikke hvad der skete med min far. Jeg ved bare at jeg vågnede op, og opdagede at vi var henne hos farfar, og nogen der hedder Chenett og Michael. Den anden Michael og far kunne jeg ikke se nogen steder, og jeg har ikke set nogen af dem siden.

Jeg har hørt mor og far snakke om at mor og jeg skal være hernede på Lolland helt alene, men det kan da ikke være rigtigt, kan det.

Ude ved farmor og farfar var jeg blevet godt træt, så jeg var lidt pyldret, selvom jeg stadig godt kunne charme, og lave ballade. Farmor stod en masse i køkkenet, og inden mor og jeg kørte, spiste jeg en masse mørbrad og kartoffelmos. Jeg fik også en enkelt cocktail-pølse.

i kan tro det var mærkeligt da vi nåede hjem. Jeg sov det meste af turen hjem, men da mor ville lægge mig i seng, efter en flaske mælk (som jeg slugte) var det altså ikke helt rigtigt. Det skal være far der putter mig om aftenen. Mor siger at det må jeg hellere vænne mig til, for sådan bliver det en del dage det næste laaaaaange tid, men jeg syntes ikke de skal bestemme hvad jeg skal og ikke skal.

Men som sagt, jeg vil have min mor op at sove, så i må hygge jer, for NU skriver jeg altså ikke mere.

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home