Første skridt

Jeg er lige ved at være rask igen. Jeg har ellers haft det rigtig skidt i et stykke tid nu. Først fik jeg nogle grimme stik, og da de var ved at gå væk, så fik jeg røde prikker over hele kroppen og feber. Så jeg var hos lægen med under en uges mellemrum. Heldigvis var det ikke noget alvorligt sagde lægen, og det var mine forældre glade for. Jeg syntes ellers det var alvorligt nok, for det har slet ikke været sjovt, og det har været svært at sove ordentligt og alt mulig.
I dag har mine forældre lavet en hel masse. Jeg syntes godt de kunne have ventet til jeg var rigtig rask igen, men de har bare lavet om på hele stuen i dag.
i Fredags tog jeg mine første skridt. Det var kun to, og det var bare fra sengen og hen til bordet, men min mor blev straks helt sær og skulle absolut fortælle min far det da han kom op fra kælderen.
Jeg har af samme grund ikke rigtig villet gå siden, men jeg er blevet en lille smule bedre til at stå helt af mig selv, og jeg kan sagtens gå med mine forældre i den ene hånd nu, i hvert fald hvis det ikke skal være for langt.
Men nu vil jeg altså koncentrere mig om at sove, for det er første dag jeg sover nogen lunde som normalt.