Tuesday, September 16, 2008

masser af fødselsdage


Hej min tålmodige fanskare.
Siden vi var i Horsens, har alting været stille og roligt. Jeg er god til at putte om aftenen, jeg sover godt, og jeg vågner næsten hver dag ved 7 tiden, som giver os god til til at nå ned i vuggestuen inden 9, hvor jeg helst senest skal være der.
Det er hyggeligt at være nede i vuggestuen, så får vi frugt når jeg kommer, og vi synger sange. Det er også dejligt at der er de andre børn at lege med. I lang tid har jeg leget meget med Oliver, der er halvt fransk, men nogle gange, som i dag, har jeg leget meget med Mikkel, som jeg startede lige efter. Andre gange leger jeg med Simone og Emma. Der er også andre børn dernede, men det er de fire mine forældre hører mest om fra pædagogerne.
Ovenfor er et billede af at vi gik gennem kælderen, da mors fætter Mads havde 30 års fødselsdag, og vi havde inviteret os selv på kage (som far havde laver, og mor dekoreret) Mors fætter Mads er hyggelig.
I weekenden så jeg så min egen fætter, Magni for første gang i lang tid. Han skal have en lillesøster. Det glæder vi os allesammen til, selvom jeg ikke helt forstår det endnu. Faster siger at hun skal have lyserødt tøj på, så min mor har straks sat sig for at strikke noget lyserødt. Men hun har stort set ikke noget lyserødt i sine gemmer siger hun. Jeg tror hun bruger det som undskyldning, så hun kan få lov til at købe noget mere garn, selvom hun ikke har brugt det hun allerede har op.
I lørdags var det Jannas fødselsdag. Det er min fars, onkels, kone. Det var hjemme hos den jeg så Magni, sammen med Toke og Ea, og alle de andre i fars familie. Vi fandt også ud af at det er der vi skal holde juleaften i år. Det passer mor og far rigtig godt, for de bor ude på amager, tæt på metroen, der kører næsten herhjem.
Om søndagen var vi så hjemme hos farmor og farfar, hvor vi fejrede farfars fødselsdag, og hvor jeg også fik lov at lege med Magni. I kan tro jeg syntes det er rart at se Magni, jeg tror at han er min allerbedste ven. Jeg kan rigtig godt li at gå hen og tage ham i hånden, så kan vi gå tur sådan.
I dag er det så tirsdag, og farmor kom sammen med mor og hentede mig, og farmor kørte os også hjem. Det var rigtig hyggeligt, også selvom jeg fik lavet farmors bil om til en bedre sandkasse (jeg elsker stadig at lege i sandkasse)

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home