Tuesday, June 3, 2008

Ballongrise











Hejsa med digsa. Der blev du nok forvirret hva?
Endnu et blogindlæg, så tæt på det sidste; men den er god nok.
I går og i dag har jeg været i vuggestue. Der er ikke mange dernede, og jeg må kun komme en gang i mellem, men det er rigtig rart at komme lidt ned og lege med mine legekammerater. Det er nu ikke fordi jeg savner dem, for jeg bliver underholdt hele tiden af de voksne, og når de endelig gider lave noget for sig selv, så har jeg masser af legetøj herhjemme hos min farmor og farfar.
Da far hentede mig i vuggestuen, tog vi hen og mødte mor, og bagefter farmor, og så gik vi ellers i zoo. Det var rigtig godt vejr at være i zoo i, selvom det godt nok blæste lidt.
Vi har været inde i det nye flodhestehus flere gange efter det blev åbnet, men i dag kan i tro at vi fik lov til at se flodheste under vandet. De ser godt nok sjove ud. De ligner oppustede ballongrise, der er grå med brede haler med hår på.
Det ser helt mærkeligt ud når de "spadserer" forbi os nede i vandet på den anden side af glasset.

Det har været varmt det sidste stykke tid, og det har betydet at jeg har skulle have solcreme på tit. Det er jeg rigtig glad for, for jeg elsker at få creme på. Faktisk kan jeg blive ved og ved med at komme creme på, hvis jeg får lov. Men det får jeg aldrig.

Mit ar begynder at blive rigtig fint. Det er stadig meget tydeligt, men det er ikke rødt som det var i starten.

Orv, jeg var lige ved at glemme at fortælle jer, i går var jeg på legepladsen derhjemme, sammen med mor og far, og så legede vi med alt det vi plejer + nogle birkegrene, der hang så lavt at man kunne bruge dem til at lege skjul med.

Det var rigtig sjovt kan i tro, men det allerbedste var da mor og far tog mig med hen i den næste gård. Der havde de en længere rutchebane, og den var bygget ind i en stor jordhøj, så jeg kunne helt selv kravle på g rutche ned. Mor siger at det er godt jeg ikke er pyldret, for når man kommer ned af rutchebanen, så flyver man lige ud i gruset. Jeg syntes bare at det er sjovt.

Nå, jeg ved at min mor er træt, for hun er løbet op og ned af trapper hele dagen, inden vi tog i zoo, så jeg må hellere lade hende sove. Men jeg håber at i snart hører fra mig igen.


I mellemtiden er der her lidt billeder fra den sidste måned. (Julie, Cecilie og mig, der krammer, og Faster, fætter, Signe, mor og mig, der er på stranden og sopper)

Labels:

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home