Monday, November 17, 2008

Ørelægen

Hejsa allesammen.
På onsdag skal jeg op til ørelægen igen. Jeg har været deroppe i dag, og vi blev enige om at jeg skulle komme igen allerede i overmorgen. Når så jeg kommer derop, så skal jeg lege med en sjov maske, og så siger hun at jeg falder i søvn. Det bliver sjovt at sove lidt oppe hos hende. Mens jeg sover, så skal hun lave et eller andet med mine ører, så jeg kan komme til at høre igen.
Ørelægen siger at jeg så måske bliver bedre motorisk, men det forstår jeg ikke.
Det eneste der ikke er så sjovt, er at jeg slet ikke må få noget at spise den morgen.
I kan tro det er sjovt at være oppe hos ørelægen. Der er bare det bedste legetøj, og jeg skal gerne nå at lege med det hele, så jeg styrter hen til det så snart vi er inden for døren.
Der er bl.a. et hoved man kan putte tanker i, og trykke på næsen så den blinker og siger lyde. Det hoved er klart det bedste legetøj der er der oppe.
I går havde vi en helt vildt stille søndag, men det var rigtig hyggeligt. Mor og far er ved at være raske nok til at have overskud til mig, så vi legede med ler, fik risengrød til frokost, hørte julesange og lavede kalenderlys. Der blev også tid til et super hyggeligt karbad, og om morgenen da jeg vågnede, vækkede jeg mor og far med kys. Vi så også "Valiant" forresten, og legede med sørøverskib.

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home