Monday, May 14, 2007

Hejsa med jer, min store fanskare.

Jeg har været lidt på turne de sidste dage, for sådan at sikre mig at alle mine fans føler sig ordentligt behandlet. (og skaffe nye fans selvfølgelig)
Derfor har der også været lidt stille herinde, da min mor ikke rigtig har været til at styre fra drømmeland, fordi hun selv har været i drømmeland samtidig med.
Sidst i hørte fra mig havde jeg været hjemme hos oldefar. Derefter var jeg jo hjemme hos farmor. Det var som altid hyggeligt, men jeg endte med at være lidt træt, så jeg sov så snart vi kom hjem.
i torsdags prøvede vi at komme ind til babyrytmik, men den gik ikke rigtig, hvilket nok var rigtig godt, for jeg var rigtig træt og sulten, og ville bare gerne ned i barnevognen og sove igen, efter en god omgang vælling. Heldigvis fik jeg lige lov til at se Emilie og Clara på vejen. Det var rart, for jeg så dem slet ikke i tirsdags.
Det regnede helt vildt i torsdags, så mens mor gik med barnevognen blev hun helt våd. Min far havde ikke fået lov at sove ret meget om natten, så mor havde en skør ide om at hun skulle vente et godt stykke tid med at komme hjem, så vi tog ud til morfar, ude på hans arbejde. PÅ vejen kunne hun slet ikke lade være med at købe en børnebog til mig... Sådan er jeg bare.
Ude hos morfar lå jeg og sov nede i barnevognen, men jeg kunne ikke komme ind i tørvejr nogen steder, så tilsidst blev jeg våd og vågnede. Heldigvis kom mor snart og hentede mig, og så kom jeg op og spise grød oppe på morfars arbejde. Der er mange sjove ting at se oppe på morfars arbejde.
Da vi kom ned til barnevognen igen, var den helt gennemblødt, selvom vi havde regnslag på, så vi måtte skynde os hjem så jeg ikke skulle blive syg. Det er godt at jeg har voksiposen at ligge i, den er dejlig varm.
Om fredagen vaskede mine forældre tøj. Det er så kedeligt, så bliver de helt sære og kan ikke lege stille og roligt, men kun i kort tid af gangen. Det syntes jeg er irriterende.

Om aftenen tog vi ud til morfar, hvor jeg mødte nabopigen. Jeg lå ellers til og sov så dejligt, men så så mor nabopigen Rikke, og så skreg hun ellers for fuld hals. Så vågnede jeg, og det var bare heldigt, for ellers var jeg gået glip af at sige dav til en rigtig sød pige, og endnu en fan.
Altså jeg ER jo mest til blondiner, men hvis det er en rigtig sød brunette eller rødtop, så går det nok også lige.
Derefter styrtede morfar, morbror, mor og far rundt på terressen og ryddede op og gjorde i stand. Jeg fik lov til at ligge på en bunke tæpper og dyner, med en dyne over mig.

Lørdag var vi ovre og sige dav til mormor og bedstefar. Jeg tror at de bor på en cafe i Lyngby, det er i hvert fald altid der vi besøger dem. Mor siger at det ikke er rigtigt, og at de bor langt væk i noget der hedder Sverige, men jeg har godt kigget på et kort, og Sverige er altså ikke ret langt væk, det er bare lige over vandet.
Mor og mormor siger at jeg nok skal få lov at se hvor de bor henne, og mor siget at hun heller ikke selv har set hvor de bor... Det er da noget mærkeligt noget, man ved da godt hvor ens mor bor?
Bagefter var vi inde i Magasin og se på navne på nogle gaver. Det var SÅ kedeligt, at jeg faldt i søvn. gab, gryder er da ikke spændende? Det eneste spændende der er ved dem, det er det der kommer ud af dem, og over på min tallerken.
Da vi kom hjem var mor og jeg alene sammen, så jeg fik babymassage og vi hørte musik og hyggede os. Far var nemlig taget på noget der hedder Ølfestival sammen med en af sine venner.

I går var vi så til 30 års fødselsdag hos min fars kusine. Hun har lige født en lille legekammerat til mig, men han er ikke helt stor nok til at lege endnu. Det er fætter Magni til gengæld. Han er sjov er han, og vi legede sammen, med farmors nøglebundt.
Vi fik lov til at køre med farmor og farfar derop, da det var helt oppe i noget der hedder Hillerød.
Da farmor kom, havde jeg savnet hende så meget at jeg gav hende et knus. Det er det første knus jeg har givet nogen, så hun fik to for en sikkerheds skyld.
Oppe til fødselsdagen bed jeg Jesper i hånden. Det var han ikke så glad for, han er ellers altid så glad for mig. Det var han også i går, så glad at han brokkede sig da mor og far gik med mig, fordi han ikke havde fået lov at holde mig. Men det med at jeg bed ham, det var han ikke glad for, jeg ville ellers bare vise ham mine tænder!
Jeg var også rigtig meget rundt hos de andre i går. Det er så rart at være til fest, så slipper jeg for mor og far, og får set en masse mennesker der smiler til mig, og er glad for mig.
I nat har jeg sovet helt fantastisk, jeg er faktisk stort set ikke vågnet i nat. Mor har også sovet godt. Det var jo mors dag i går, så i mors dags gave, gav vi hende lov til at gå i seng kl. 19, og sove helt til i morges da jeg vågnede.
Det kan jeg godt anbefale andre babyer og deres fædre, at give deres trætte mødre i mors dags gave.
Men nu savner jeg min mor inde i stuen, selvom jeg er bange for at hun løber i kælderen til vasketøjet i stedet (jeg skal jo gerne have noget rent tøj en gang i mellem)

Mine tænder er blevet større, og de er stadig super skarpe. Nu kan jeg godt se hvad det var mor og far mente med at det blev til tænder.

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home