Vuggestue
Det er meget forvirrende. Alting står anderledes herhjemme, så når jeg vågner, så skal jeg lige se mig en ekstra gang omkring for at finde ud af hvor jeg er henne.
Til gengæld har jeg ikke feber mere, så nu må jeg gerne se andre mennesker igen, hvilket jeg syntes er dejligt. Det begynder nemlig at være temmelig kedeligt kun at se mor og far hele tiden. Heldigvis er der jo så også Bella, men hun er ikke altid lige til at finde.
Mor og far har fået et fint brev fra kommunen, hvor der står at jeg godt må komme hen i vuggestuen der ligger bag kirken, fra 1. november. Så skal min mor arbejde siger hun, men det ved jeg ikke hvad er for noget.
Hvis der er nogen af jer der har lyst til at se hvor jeg skal gå henne, så kan man se en masse ved at trykke her: http://www.pelikanen.org/
Mor havde håbet på at kunne tage mig og far med i zoo i morgen, men hun har kigget på vejrudsigten, og siger at det skal vi vist ikke. Hun påstår at der er nogle mennesker der kan finde ud af at fortælle hvilket slags vejr det bliver.... Det syntes jeg lyder skørt.
I dag prøvede mor at lægge mig til at sove nede i min seng. Det syntes jeg altså var en dårlig ide, så jeg plagede indtil jeg fik lov til at falde i søvn oppe hos hende... Mor siger at det er noget værre noget far har lært mig, men jeg syntes nu det er temmelig hyggeligt.
0 Comments:
Post a Comment
Subscribe to Post Comments [Atom]
<< Home