Det falske juletræ.
I kan tro jeg har haft en god dag i dag. Det er faktisk ret heldigt, for jeg har været rigtig god til at vække mor og far i løbet af natten, ved at jeg fik mareridt.
Men selvom vi alle har været rigtig trætte, så har det som sagt været en rigtig god dag. Mor og far havde snakket om at vi skulle have juletræ inde i stuen idag, men det blev vi nød til at udsætte. I stedet hev far en kegle af pil ind ude fra altanen, og den satte mor og jeg lys i. Vi har også tændt for lyset, og i kan tro det er hyggeligt at kigge på.
Derudover har vi hørt en masse julesange, sovet en lang middagslur, spist æbleskiver og kylling med grøntsager. Vi har også farvet nisser, og lavet guirlande.
Mine forældre ville have mig i bad, men det nægtede jeg altså. Det var lige før min middagslur, og jeg var altså bare alt alt for træt til at skulle i bad. Jeg ved ikke hvad de har tænkt på.
Det der jul, det må gerne vare ret så længe. Der kommer en lille nisse hver morgen, og kommer noget i min julesok, jeg har både fået lommelygte og badeand, og blyant, og hver morgen ligger der en stang modellervoks i sokken. I kan ellers tro at far bandede og svovlede over mit modellervoks i går, for der var kommet lidt med i vaskemaskinen, og nu har det plettet en hel masse tøj. Det var ikke så godt, så nu skal vi til at kigge ekstra godt efter når vi vasker, at der ikke kommer modellervoks med i maskinen.
I morgen er det Oldefars fødselsdag, så skal vi hjem til ham. Han bliver vist 94 år. Det skal nok blive rigtig hyggeligt.
Labels: fødselsdag, gaver, jul, sove
0 Comments:
Post a Comment
Subscribe to Post Comments [Atom]
<< Home