Monday, October 8, 2007

Af banen, her kommer jeg.




Nøej hvor er der sket meget her på det sidste.



Det vigtigste er dog at jeg snart har fødselsdag. Det kan jeg godt li, for så får man gaver, og min mormor og bedstefar har allerede været her med deres. Det er en smart gåvogn. Den er med Peter Plys og kan sige en farligt masse lyde, og spille en masse melodier. Det er bare rigtig godt, så jeg har stort set ikke leget med andet siden.



Bella er ikke helt så forsigtig overfor mig mere, hvilket er lidt sjovt. Det betyder at hun lader mig ae hende tit, men også at hun godt tør bide mig, eller markere med kløerne, hvis jeg gør noget hun ikke bryder sig om. Jeg har fået to små fine rifter af hende, men jeg er stadig ikke bange for hende, og jeg græder ikke engang. Jeg er bare glad for at hun vil lege med mig.

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home