Trapper II
Her har i mig så igen.
Nede i vuggestuen kalder de mig for en vovehals, så jeg skulle da lige vise min far hvor dygtig jeg er til at turde ting. Derfor løb jeg fra ham, for at vise ham at jeg sagtens kan gå ned af trappen til kælderen alene. Godt nok er det en meget lang trappe, men det ville jo kun vise ham at jeg var ekstra dygtig. Desværre glemte jeg et eller andet, jeg tror det var at holde ordentligt fat i gelænderet, så jeg røg lige på hovedet ned af trappen, hamrede panden ned i en trappekant med metal, og rullede resten af vejen ned af trappen.
Min far blev så bange at han tabte alt hvad han havde i hænderne.
Det gjorde lidt ondt, men det mest irriterende var at min mor og far så helt sære ud i hovedet, og ikke med det samme tænkte på at give mig noget vand og en sut, for det var mest det jeg havde brug for. Så fik jeg lov at køre i taxa med mor og far, hen til noget der hedder skadestuen, og mor nåede kun at få noget helt tyndt tøj på (hun er altså lidt fjollet)
Ud over at de satte et stærkt lys på mig, som jeg ikke kunne li, så var de rigtig søde derhenne, og de havde det sjoveste legetøj. Mine forældre kalder det en vandautomat. Sådan en gad jeg godt have derhjemme.
Jeg kunne lige præcis nå op til knappen, og så kunne jeg sætte en kop ind under, og så kom der vand ud. Desværre var der ikke nogen steder at gøre af vandet, så i kan tro at min mor fik drukket en masse vand mens vi var der.
Jeg blev syet med hele to sting, og i går da der var gået en uge, var jeg oppe hos lægen for at få fjernet stingene.
I dag har der været fødselsdag i vuggestuen, så vi har fået kage, og alle forældrene kom og drak kaffe, det var rigtig hyggeligt.
0 Comments:
Post a Comment
Subscribe to Post Comments [Atom]
<< Home