Sandkasser
Hej igen.
Kender i noget der hedder sandkasser?
Det er sådan nogen hvor man kan lege med noget gråt noget i timevis. Det er så sjovt at man kan glemme alt og alle omkring en, det vil sige glemme alle lige indtil de står med noget man selv gerne vil lege med. Men her efter det er blevet det man kalder "forår" har jeg bare fået leget så meget i sandkasse nede i vuggestuen, og en gang imellem kan jeg også få mor og far overtalt til at bruge den sandkasse der er i nabogården. De kan altså være lidt tunge at danse med, mor og far. I hvert fald hvis de ikke rykker sig når man leger Tetris med dem.
Forresten så var vi i Zoo i søndags og far var vildt skuffet over at Gnuerne og Blisbukkene ikke var ude, men til gengæld fik jeg lov til at rutche på den store rutchebane, indtil videre har jeg kun måttet prøve den lille.
Inden vi gik i Zoo var vi to gange oppe på fjortende (mor var to gange på femtende) etage i et højhus for at ringe på dørklokker. I kan tro det var hyggeligt at ringe på dørklokker og at kigge ud, og ikke mindst at gå på trapper, jeg gik næsten uden hjælp syv etager ned.
Far siger det var en god gerning at ringe på dørklokker fordi vi havde en hvid plasticspand med, men jeg ville da hellere have leget med plasticspanden og set hvordan folks lejligheder så ud.
Jeg har også været ude at lege med Smilla, Klara og Emilie, hjemme hos Smilla. Jeg kunne næsten ikke kende dem på nær Emilie som jeg jo går på stue med. Det var rigtigt hyggeligt.
P.S. Vi har fået en ny pige på stuen hvor hendes forældre bor i samme ejendom som mig.
Labels: indsamling, mødregruppe, sand, sandkasse, zoo, zoologisk have
0 Comments:
Post a Comment
Subscribe to Post Comments [Atom]
<< Home