Monday, June 8, 2009

Dinosaur-steaks

Hejsa.

I dag har jeg været på legepladsen sammen med Olivia, efter vuggestuetid. Der var også en dreng der hed Lauritz, så vi var flere dernede. I kan tro det var hyggeligt. Vilja var også med, hun startede med at sove, men senere gik far rundt med hende, indtil han lånte hende til Lauritz mor, der gerne ville holde hende lidt.
Da vi kom op i lejligheden satte mor mad på bordet. Hun sagde at det var laks, men mig kan hun ikke narre, så jeg fortalte hende straks at jeg godt vidste hvad det var, nemlig Dinosaur-steaks.
Det smagte super godt.
Bagefter kom jeg i et godt bad, og til sidst i seng. Det sidste gad jeg ikke rigtig, men når først jeg får læst godnathistorie, så glemmer jeg det lidt alligevel.

Sunday, June 7, 2009

sovelykke

Hej allesammen.

I dag har været en rigtig god dag, selvom jeg har været lidt træt en hel del af den.
Far, Mor, Vilja og jeg tog ud til Ny Ellebjerg st. hvor vi gik op af alle trapperne, kun for at gå ned af alle trapperne i den anden ende. Det var nu godt nok, for jeg er sej til at gå på trapper, og lidt nede af stien kom fætter gående, sammen med farmor, faster og kusine Monica.
Vilja var i sin bæresele, og jeg var på gå ben, men da vi nåede hen til den butik vi skulle i (en der ligger temmelig tæt på morfar) købte mor og far en fantastisk ting, som jeg først legede med Magni i, og som jeg senere, da vi havde sagt farvel til familien og var på vej ned for at stemme, kunne sove dejligt i.


Vil i se hvad det er?
Så er søster og jeg godt kørende i Paris, og mor og far skal ikke rive sig i håret over hvordan de får bragt og hentet os fra børnehave/vuggestue.

I kan tro at det er hyggeligt at lege med Magni i den. Jeg legede at jeg var en farlig tiger, men så fik jeg bare skæld ud fordi de voksne troede at jeg slog Magni. De må da kunne forstå at sådan er en farlig tiger??? Lidt senere fik mor og Magni snakket sammen om hvad det var jeg legede, og så ville Magni heldigvis også gerne være en farlig tiger.
Mor roder for tiden. Hun har brokket sig og brokket sig over at hendes tøj lå i skuffer hvor hun ikke kunne finde det, og der ikke var plads til det, så nu har hun brugt to dage på at rykke rundt på alting ude i skabene, så mor og far har hver sit skab til deres ting. Men alle de ting hun har smidt ud, eller der skal gives videre, de flyder bare rundt ude i gangen. Det er ikke så sjovt, for så er det så fristende at smide rundt med det hele, og så får jeg bare skæld ud igen... øv...
Mor har også fået nogle nye allergipiller. De gør at hun er helt vildt træt, fordi hun lige skal vænne sig til dem. Det er nu meget hyggeligt, for så hygger far, Vilja og jeg om morgenen mens mor sover.

Friday, June 5, 2009

Sommerstart

Der er sket alt for meget, så jeg glemmer nok en del.

Men Jeg kan fortælle at jeg har fået nyt hår igen (billede følger) at jeg har været ude hos oldefar at tonse rundt, at jeg nok skal starte i en helt anden børnehave, og at fars dag er en hyggelig dag, for der kan man se fjernsyn hele dagen, mens far spiller computerspil (sådan skal det være)

I dag har vi været ude hos farmor og farfar. Der var jeg også fra tirsdag til onsdag. Det er rigtig hyggeligt at besøge farmor og farfar, men i dag var det rigtig synd for farfar, for han havde fået bøjet to ribben, og skal holde sig i ro. I kan tro det gør ondt på ham. Ae ae farfar.
Lillesøster "Ilja" er stadig rigtig sød, og i kan tro jeg godt kan li at lege med hende, og kysse hende glad, og at sige ae ae til hende.

D. 19 Juni skal vi ned i min vuggestue, og være klædt ud som superhelte. Mor er allerede helt væk i kostumeplanlægning, så ved man godt at det ikke nytter noget at snakke til hende den næste uges tid *gg*

Ude hos oldefar var der en vogn. Det er en som oldefar gav mig da jeg lige var født, og nu kan i tro at den er sjov at lege med. Jeg kørte rundt i hele haven, og bagefter fik jeg lov til at sidde oppe i den, mens mor kørte rundt og rundt på græsplænen med mig.

Som i kan se, så bruger jeg stadig sut når det er sengetid, eller jeg er rigtig ked af det, men mor og far har sagt at vi snart skal besøge noget der hedder "suttetræet" i Frederiksberg have. Der skal mine sutter også ned at hænge, mener mine forældre. Lillesøster bruger stadig ikke sut, det er meget meget mærkeligt.


Men nu vil jeg slutte af. Hav det dejligt allesammen.

Labels: , , ,