Thursday, August 30, 2007

kommentarer og regnvejr



Hejsa igen. Det regner forfærdelig meget i dag, så mor og jeg leger indenfor. Mor siger at hun er lidt træt af at rydde aviser op efter mig, hun siger at der slægter jeg min far lidt for meget på...

Jeg har fundet ud af hvorfor min far ikke er her. Han er flyttet ind i computeren. Det er nok for at min mor skal kunne have bedre styr på ham, men jeg er ret utilfreds med det, for hun lukker kun op for ham engang i mellem, og selv når hun gør det, så bliver han bare inde bag skærmen.

Mor er lidt sjovere at lege med i dag. Jeg vækkede hende ellers en frygtelig massa gange i nat, kan i tro, og klokken fire syntes jeg vi skulle stå op. heldigvis fik mor mig overtalt til at sove igen, men jeg kunne høre svagt at hun ikke selv sov... typisk forældre. Jeg syntes det var lidt synd for hende, så jeg strakte den til kl. 7.30 før jeg vækkede hende. Der gad jeg altså ikke vente mere.

Ude i haven er der rigtig gode æbler. Dem har mor hentet lidt af til mig, så engang i mellem får jeg en æblebåd. Sådan et træ skulle vi altså også have derhjemme.

forresten så har mor og far kigget lidt på tilladelser og den slags, så nu skulle man gerne kunne lægge små kommentarer til mig, selvom man ikke selv har en konto herinde. Altså hvis der er nogen der skulle få lyst til den slags. Men nu vil jeg altså videre med mit avisriveri.

billedblog 1

Hejsa allesammen. Dette her er bare nogle billeder som far og farmor tog på turen til Knuthenborg, og så tænkte jeg at jeg ville dele dem med jer. Jeg kunne ikke se ret meget fra mit sæde, så fordi man ikke kører ret hurtigt derinde, gav mine forældre mig lov til at sidde uden sæle på. Så passede farmor rigtig godt på mig i stedet for.















Tuesday, August 28, 2007

morgenfrisk


i dag har mor og jeg været tidligt oppe, og har fodret alle dyrene. kattene fik en lille skål mælk, for det har vi fået at vide at de godt kan li. Kattene er ikke lige så tamme som Bella er, så vi så dem ikke rigtig drikke af mælken, men vi ved de drak af den.

De andre dyr har fået masser af korn, for det kan de allesammen rigtig godt li. Vi har også vasket tøj, og tømt opvaskemaskinen, og jeg har sørget for at rydde rigtig godt op i aviserne. Faktisk er det det jeg laver lige nu, ved min mors fødder. Hun er bare ikke så klog hende min mor, for hun sætter slet ikke pris på at jeg rydder op i aviserne.

Vi har også danset rundt i køkkenet, og skiftet en masse bleer på mig....
men nu vil mr og jeg gå en tur mens det stadig er godt vejr.... Jeg tror bare ikke at jeg kan holde mig vågen ret længe.

Knuthenborg


Hejsa alle mine trofaste læsere.


Det bliver lige et kort allo fra mig, for klokken er mange, og jeg vil gerne have at min mor snart kommer op og sover sammen med mig.

I dag har vi været i Knuthenborg park, sammen med farmor, og Michael. Det var sjovt kan i tro, men jeg tror nu at de andre var dem der hyggede sig mest, men Michael gav mig en fin tiger bamse, som passer til min sutteholder. Vi så tigre, stribraer, gnuer, okser, giraffer, aber, lemurer og en masse andre dyr jeg ikke lige kan huske lige nu.

Da vi havde kørt rundt i lang tid, og vi var blevet alt for gennemvarme af at sidde i bilen, så gik vi ind og spiste mad, men de havde ikke noget jeg kunne få, så jeg fik bare lidt brød og en agurk. Så skete det forfærdelige, for jeg havde ikke rigtig sovet endnu, og på det tidspunkt plejer jeg at have sovet i i hvert fald 2 timer; at mor og far opdagede at de havde glemt sutteflasken.

Heldigvis har jeg en god farmor, der straks tog sin vandflaske frem og gav mig en masse vand. Så sov jeg ellers. Derfor ved jeg heller ikke hvad der skete med min far. Jeg ved bare at jeg vågnede op, og opdagede at vi var henne hos farfar, og nogen der hedder Chenett og Michael. Den anden Michael og far kunne jeg ikke se nogen steder, og jeg har ikke set nogen af dem siden.

Jeg har hørt mor og far snakke om at mor og jeg skal være hernede på Lolland helt alene, men det kan da ikke være rigtigt, kan det.

Ude ved farmor og farfar var jeg blevet godt træt, så jeg var lidt pyldret, selvom jeg stadig godt kunne charme, og lave ballade. Farmor stod en masse i køkkenet, og inden mor og jeg kørte, spiste jeg en masse mørbrad og kartoffelmos. Jeg fik også en enkelt cocktail-pølse.

i kan tro det var mærkeligt da vi nåede hjem. Jeg sov det meste af turen hjem, men da mor ville lægge mig i seng, efter en flaske mælk (som jeg slugte) var det altså ikke helt rigtigt. Det skal være far der putter mig om aftenen. Mor siger at det må jeg hellere vænne mig til, for sådan bliver det en del dage det næste laaaaaange tid, men jeg syntes ikke de skal bestemme hvad jeg skal og ikke skal.

Men som sagt, jeg vil have min mor op at sove, så i må hygge jer, for NU skriver jeg altså ikke mere.

Monday, August 27, 2007

dada, moar og mama

Hej allesamen
Jeg har fundet noget fantastisk nyt legetøj.
Det er en kæmpestor hvid porcelænsskål med vand nede i bunden og hvis man strækker sig kan man lige få fingrene kølet af vandet, i kan nok tro det er dejligt. Det eneste problem er at mine forældre ikke rigtigt vil lade mig lege med den, i det hele taget vil de næsten ikke lade mig lege med noget. Helt ærligt tror jeg ikke på at de ikke selv gjorde ting der var farlige eller gjorde dem beskidte dengang de selv var børn. Hvor er forældre bare dobbeltmoralske og drøntarvelige. Nå men jeg må løbe mig og mor skal danse, i kan tro det er sjovt at danse rundt med mor og far, næsten ligesom at flyve.

Sunday, August 26, 2007

Lolland


Hej min fantastiske fanskare.


Mor og far har taget mig med i et par toge, og nu er vi på noget der hedder Lolland. Der var ikke ret langt, man skulle bare høre på en stresset mor, og ind i et tog til Valby. Der skulle man ind i et andet tog, hvor man bare skulle falde i søvn, og når man vågnede skulle man ud af toget og ind i et tredje, som tog os hele vejen til noget der hedder Maribo.

Jeg havde fået et stykke brød at gnave på, så jeg havde det bare godt i min barnevogn.

I Maribo kom farmor og Michael og hentede os, og kørte os helt herhen.

Herhen er et sted med masser af får, lige som oppe hos tante Heidi. Her er de bare hvide og med flade snuder. Der er også høns og gæs, og et par små kyllinger. Her har også været en mand med hele to hunde. Den ene blev han dog ved med at sige "gå så hjem" til, så det var vist ikke hans egen. Jeg syntes ellers den var vældig fin.


Jeg er blevet rigtig forkølet, så jeg ville ikke sove ret meget i nat. Det er min mor og far ikke så begejstrede for. Heldigvis sov jeg lidt i morges, og mens jeg sov formiddagslur, tog mor mig med i skoven, og far fik lov til at sove... så er de forhåbentlig lidt sjovere at være sammen med.

Jeg ved nu godt nok ikke, der er godt nok meget de siger nej til, og det hjælper slet ikke at jeg prøver at vise dem hvorfor jeg gør det jeg gør, de bliver bare ved med at sige nej. De er nok ikke så kloge, så de kan nok bare ikke så mange ord.

Men nu vil jeg hellere have at min mor laver mad til mig, end sidde her og skrive, så i må have det godt....

Thursday, August 23, 2007

hej hej.
Det er IGEN længe siden i har hørt fra mig. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre ved hende min mor. Jeg skulle jo have fortalt jer om den første tur i zoologisk have, men det er efterhånden ved at være læææænge siden.
I går var vi oppe at grille hos fætter og faster og onkel. Det var rigtig hyggeligt, og jeg fik lov til at være oppe til flere tiimer efter min sengetid. Det syntes jeg var lidt godt. Jeg kunne dog ikke holde mig vågen hele vejen hjem i farmors bil, men jeg prøvede virkelig. Inden vi tog derop, kom farmors søster og farmor på besøg. Da fætter vågnede, kom han også ind til os. Det kan i tro jeg syntes var dejligt. Jeg blev faktisk så glad for at se fætter, at jeg måtte give ham et kæmpe kys. men så begyndte han at græde. Faktisk er der ikke rigtig så mange der bliver rigtig lykkelige når jeg kysser dem. Mor og far siger noget om, at det er fordi jeg ikke skal kysse med tænderne, men det forstår jeg da ikke, hvordan skal de så kunne mærke hvor dybtfølt jeg mener det?
Efter at have mødt mormors og bedstefars hunde, er det blevet lidt sært med Bella. Hun er meget mere skrøbelig, og hun gider ikke lege lige så meget som Fanny. Det syntes jeg er strengt.

Friday, August 3, 2007

en af hagesmækkene, og vilde nyheder


Hejsa vil i høre noget helt vildt?

Jeg har fået to nye tænder i overmunden.

De gør ondt kan i tro.

Jeg er blevet meget bedre venner med Funny, den ene af mormors og bedstefars børn. Jeg bliver ikke helt så nemt bange når den gør. Det er rigtig rart, for så kan vi bedre lege sammen, og mine foældre og bedsteforældre kan nemmere slappe af lidt. I går aftes måtte jeg ellers gemme mig lidt bag fars "skørter" så jeg kunne blive modig nok til at sige ordentlig dav til den. Men nu leger vi lystigt sammen.

Lige nu er jeg med far og bedstefar inde og handle. De skal lave mad til os allesammen, og så er de blevet sat til at købe en helt masse ekstra ting, og så kan jeg få lov til at se hvordan der ser ud, i lidt mere af det der Sverige.

Thursday, August 2, 2007

Sveriges indlæg


Hejsa med alle jer fantastiske mennesker.


Jeg er ovre i det der Sveriges noget. Det ligger langt væk med tog, og i dag har jeg brugt rigtig lang tid på at finde ud af hva der er i skabene og skufferne, i det der Sveriges noget.

De siger at Sverige er meget større end dette her hus, som min mormor og bedstefar har, men så er det godt nok stort, for huset er så stort at man kan blive helt væk idet.

Desværre lader mine forældre mig ikke kravle helt frit rundt, så det er ikke lykkes mig at blive væk endnu. Det er både pga en stor trappe i stuen (som de har sat store tunge kasser foran, de er så strenge er de) og fordi mormor og bedstefar har to børn. De to børn vejer ca. det samme som mig, men så har de langt sort hår over hele kroppen, går på alle fire og siger nogle voldsomt høje lyde engang i mellem. Mormor og bedstefar siger at de gør, men jeg ved ikek hvad det er de gør. Til gengæld ved jeg at jeg bliver meget meget bange, og så græder jeg.

Her i Sverige snakker de sjovt, men her er masser af søde lyshårede piger, der gerne vil gå tur med mormors og bedstefars børn. Når så de kommer og henter dem, så siger de også dav til mig. Det er da bare hyggeligt. Desværre går de alt for hurtigt.

Jeg har fået rigtig mange gaver her. Jeg har min helt egen seng at sove i, og mormor har syet noget rigtig sødt sengetøj, der er skakternet. I kan tro jeg sover godt. Der er også en spilledåse i sengen, og mormor har syet rigtig mange fine hagesmække til mig. Jeg vil prøve at overtale mine forældre til at tage et billede af mig om lidt, så de kan vise jer det senere.

Lige nu leger jeg med min høje stol. Der er hjul på, så den er sjov at lege med.